BMW Service

Mini Service

Vi søger en mekaniker til vores aut. BMW-værksted i Viborg

Så er du erfaren, selvkørende og gerne med kendskab til BMW/MINI, vil vi meget gerne høre fra dig!

Jobbet og ambitionerne

Hos BMW Service KOED A/S servicerer og reparerer vi BMW og MINI, og vores succes er baseret på specialisering, kundeservice, erfaring, rådgivning og den bedste løsning til hver enkelt kunde.

Vi har rigtig travlt på vores værksteder, og derfor søger vi nu en ny, erfaren mekaniker til vores autoriserede BMW og MINI værksted i Viborg.

KOED er kendt i branchen for vores specialisering i BMW gennem flere årtier, for fokus på godt håndværk, og ikke mindst for den bedste kundeservice. Hos os bliver du en del af et engageret og topmotiveret team.

Passer denne profil på dig?

Du hører til i den mere erfarne og ikke mindst den bedste halvdel af mekanikere i Danmark, og sætter en ære i et veludført stykke arbejde.

Dertil er du organiseret og ansvarsbevidst, og så har du ønsket og evnen til at lære nyt og udvikle dig fagligt.

Interesse i og erfaring med BMW er en klar fordel.

Som person er du struktureret og selvkørende, en god kollega, et ordensmenneske med styr på dine arbejds-opgaver, og så er du naturligvis mødestabil og fokuseret i dit arbejde.

Ansvarsområder

Service og reparation på BMW og MINI
Fejlsøgning og diagnose
Strukturering af egne opgaver

Din baggrund

Uddannet automekaniker
Erfaring med fejlsøgning og diagnose
Stabil og selvkørende

Det med småt

Stillingen er fuld tid (37 timer/uge). Løn forhandles individuelt og efter kvalifikationer. Arbejdsstedet er Katmodevej 1, 8800 Viborg

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Nikolaj Bligaard på tlf. 42 90 97 96 eller nibli@koed.dk. Vi behandler alle indkommende ansøgninger straks og ser gerne stillingen besat hurtigst muligt.

Motiveret ansøgning samt CV og øvrige relevante dokumenter bedes sendt i PDF-format til Nikolaj via nibli@koed.dk Vi glæder os til at høre fra dig.

Om KOED A/S

Virksomheden er specialiseret i BMW og MINI med salg af reservedele, tilbehør og værktøj, samt fire autoriserede serviceværksteder og en landsdækkende partnerværkstedskæde.

Vi beskæftiger 55 medarbejdere på tværs af vores afdelinger, er markedsledende i Danmark og et stærkt brand i autobranchen. KOED A/S er en del af Hedin Gruppen, der beskæftiger 3.500 medarbejdere i fem lande, og arbejder med 32 stærke brands indenfor autobranchen.

Virksomheden er desuden ”Great Place to Work” certificeret fire år i træk, med en score på 95/100. Læs mere om KOED A/S på koedbmw.com og Hedin Gruppen på hedingroup.com

KOED BMW Update

Forbliv opdateret på nyheder, tilbud, inspiration og meget mere fra vores BMW-univers.

Er din bil klar til vinter?

Se vores udvalg af komplette hjul, og sikre at din bil også er klar til frostsæsonen.